Bestyrelsesmødet 27/8-2018

Vejlesøparken, den 30. august 2018.

Det officielle mødereferat kan ses her>>

Bestyrelsen vedtog at:

Næste Ordinære Generalforsamling bliver afholdt tirsdag, den 29. januar 2019 kl. 19:00 i Selskabslokalet.

Først hilste bestyrelsen på vores nye ejendomsinspektør, Jan Breaum. Der afholdes et “åben hus” møde tirsdag den 11. september kl. 15:00 til 17:00 i Selskabslokalet. Se opslagene når de kommer i starten af september.

Dagsorden for dagens bestyrelsesmøde:

  1.  Godkendelse af referat fra sidste møde og punkter til opfølgning. Se her>>
  2. Økonomi opfølgning – med udgangspunkt i administrators økonomirapport
  3. Opfølgning på igangværende projekter/større vedligeholdelsesarbejder
  4. Den daglige ledelses rapportering til bestyrelsen
  5. Punkter, som bestyrelsesmedlemmer har bedt om at få behandlet
  6. Punkter, som andre har bedt bestyrelsen se på
  7. Rapport fra underudvalg
  8. Udestående sager
  9. Næste møde
  10. Punkter til hjemmesiden
  11. Eventuelt

Økonomi opfølgning. Der er kun mindre afvigelser, der alle kan forklares. Samlet set er vores likviditet som forventet. Den store sag lige nu er renoveringen af betonskaderne i blok 1, der koster omkring 3 millioner kr.

Igangværende projekter. Renoveringen af betonskaderne i blok 1 startede midt i august og forventes afsluttet ved udgangen af oktober. Projektet blev ca. en uge forsinket fra start på grund af vejret. Se mere i Faseplanen. Ejendomsinspektøren vil løbende orientere beboerne om de detaljerede planer.

Plan for den nye Ejendomsinspektør. I forbindelse med ansættelsen af den nye ejendomsinspektør blev der udarbejdet en jobbeskrivelse og en plan for tiltag, som den samlede bestyrelse ønsker gennemført. Disse tiltag er nedskrevet i en 12-punkts plan, som blev vedtaget på bestyrelsesmødet:

  • Færdiggørelse af GDPR-kravene til Vejlesøparken
  • Standardisering af arbejdsvilkår
  • Standardisering af arbejdsmiljø
  • Oprydning i fællesfaciliteterne (indendørs og udendørs)
  • Udbedring af mindre skader på fællesfaciliteterne
  • Optimering af energiforbruget
  • Etablering og implementering af policy for depotlokaler
  • Etablering og implementering af policy for leverandører
  • Etablering og implementering af policy for fællesfaciliteter
  • Etablering og implementering af policy for parkeringspladser
  • Optimering af den nuværende affaldshåndtering
  • Fastlæggelse af den fremtidige affaldshåndtering

Udførelsen starter med det samme med udvalgte områder. Planen forventes gennemført i sin helhed inden for 12 måneder.

Hjemmesiden. Det er bestyrelsens strategi at give Vejlesøparkens beboere relevante informationer på betryggende vis. Bestyrelsen er også opmærksom på den nye forordning for persondatabeskyttelse (GDPR), der blev effektueret i maj 2018. I den forbindelse besluttede bestyrelsen at al kommunikation mellem web-serveren og beboernes internet browsere skal kryptograferes (https-protokollen). Dette vil blive foretaget i løbet af oktober og kan medføre visse gener i overgangsfasen.

Eventuelt. CoBo VIII oplyste, at man er begyndt at sælge nyistandsatte lejligheder som parallel aktivitet til at genudleje. Det skyldes at markedspriserne på de store lejligheder er blevet uventet høje.

MVH/Webmaster

Comments are closed.