Holte, den 4. november 2018.
Nyhedsformidlingen fra Ejendomskontoret og Bestyrelsen til Vejlesøparkens beboere foretages via disse tre primære kommunikationskanaler:
- Opslagstavlerne i opgangene
- Vejlesøparkens Internet
- Nyhedsbreve via mails til beboer, der har tilmeldt sig.
Derudover kommunikeres der indirekte lejlighedsejere via vores ejendomsadministrator Newsec Datea. Se mere her>>
Opslagstavlerne i opgangene
Opslagstavlerne må kun benyttes af vores ejendomsinspektør. Reklamer og andre opslag vil straks blive pillet ned, da det er misbrug af denne vigtige informationskanal. Generelt benyttes dansk som sprog, men vigtige meddelelser vil også have en kort tekst på engelsk.
Vejlesøparkens Internet
Vejlesøparkens hjemmesider er den primære informationskanal til beboerne. Her bringes alle informationer af generel interesse for beboerne. Der bringes ingen reklamer, men der kan godt indirekte reklameres for begivenheder af almen interesse for beboerne. Nyhederne udgives af ejendomsinspektøren, bestyrelsesmedlemmer og Vejlesøparkens webmaster. Det bør fremgå, hvem der har forfattet og udsendt nyheden.
Nyhedsbreve via mails til beboer, der har tilmeldt sig.
Vejlesøparkens beboere kan også få tilsendt nyhederne til deres e-mail adresse ved at tilmelde sig “Nyhedsbrevet” i hjemmesidernes højre margin (widget). Hver gang man får en nyhed ad denne kanal har man mulighed for at afmelde sig (unsubscribe) og få flere informationer om, hvorfor man har fået tilsendt nyheden. Denne kanal anvendes kun af ejendomsinspektøren som en service til beboerne. Det er fuldstændigt frivilligt om man vil tilmelde- og afmelde sig til denne nyhedsstrøm.
MailChimp. Nyhedsbrevene via e-mails håndteres af MailChimp, der er et eksternt firma. Vi har indgået en såkaldt Data-Processing-Agreement (databehandlingsaftale) med MailChimp, hvori MailChimp forpligter sig til at beskytte vores medlemmers data.
Læs mere om vores nyhedsformidling her>>
MVH / Webmaster