Opkrævningen 1. maj

Vejlesøparken, den 23. april 2018.

Maj-opkrævningen fra Newsec Dates vedrørende kontingentet til Grundejerforeningen og Ejerforeningen er anderledes ens normalt og ikke godt forklaret i selve opkrævningen. Nogle beboere har her til morgen henvendt sig til Newsec Datea for at få en forklaring, som nu er på vej ud til alle Vejlesøparkens ejere. Teksten lyder således:

Efter godkendelse af budget på årets generalforsamling i januar 2018 for regnskabsåret 1/10 2017 til 31/9 2018 i de 3 foreninger vil der ske en regulering af ejerforenings- og grundejerforeningsbidraget med tilbagevirkende kraft fra budgetårets start.

  • I grundejerforeningen – stiger grundejerforeningsbidraget fra kr.4.289.000 i 2016/17 til kr.5.058.000 i 2017/18
  • I ejerforeningen 1dy – falder ejerforeningsbidraget fra kr.2.435.000 i 2016/17 til kr.1.803.800 i 2017/18
  • I ejerforeningen 1dt – stiger ejerforeningsbidraget fra kr.3.614.000 i 2016/17 til kr.4.635.400 i 2017/18

Regulering i ejerforenings- og grundejerforeningsbidraget sker med opkrævningen pr. 1/5.2018 med tilbagevirkende kraft fra 1.10.2017. Herefter vil de månedlige opkrævninger være justeret til det vedtagne budget.

På Generalforsamlingen den 29. januar 2018 blev de nye budgetter forklaret. Se referaterne her>>

Den generelle stigning i Grundejerforeningens budget skyldes at vedligeholdelsesomkostningerne er justeret på plads i forhold til den generelle nedslidning af bygningerne. Budgettet er tilbage på det gamle niveau fra 2012 – 2015.

Bidraget til Ejerforeningerne er justeret af en helt anden årsag, som det blev forklaret på Generalforsamlingen: Gennem de senere år har 1dy reserverne hobet sig op mens 1dt reserverne har været langt under likviditetsgrænsen på ca. 10 procent af årsbudgettet. Da 1dy og 1dt er to separate foreningen må deres likviditetsreserver ikke samkøres i Vejlesøparkens samlede likviditet. Derfor vil 1dt i indeværende regnskabsår betale “de lånte penge” tilbage til 1dy.

I næste budgetår, startende den 1. oktober 2018, vil opkrævningerne til 1dy og 1dt igen være sammenlignelige. Med opkrævningen af kontingentet i september 2018 vil denne skævfordeling være udjævnet.

MVH / Webmasteren

 

Comments are closed.